
Indlæser
Torsdag d. 1. december 2022 kl. 19:00 til 21:00
Torsdag d. 1. december 2022 kl. 09:00
Sundhed, Træning og Rehabilitering, Velfærdsforvaltningen,
Rådhusstræde 10C,
4600 Køge
Sundhed, Træning og Rehabilitering, Velfærdsforvaltningen
Rådhusstræde 10C
4600 Køge
KURSUS I ØGET TRIVSEL OG LIVSGLÆDE FOR PÅRØRENDE I KØGE
Da Velliv Foreningen har doneret penge til foreningen, kan vi helt ekstraordinært tilbyde et fantastisk lærerigt kursusforløb, hvor deltagerne ikke kun byder ind med deres problemer via dialog, men hvor de også får viden og øvelser, der kan øge deres muligheder for at håndtere deres problemer på en mere konstruktiv måde og således leve et bedre liv på trods af de udfordringer rollen som pårørende giver. Deltagerne bliver støttet i at træne i adfærdsændringer, som kan give dem mere livsglæde og robusthed.
Formål: At give deltagerne
Øget forståelse og accept af psykisk sygdomme samt rollen som pårørende
Øget bevidsthed om egne handlemuligheder og egne kompetencer (hjælp til selvhjælp)
Mindre stressniveau, tankmylder, angst og ensomhed
Bedre søvnmønster
Øget robusthed og egen omsorg – accept af egne følelser
Fastholde/påbegynde job og energigivende aktiviteter
Når pårørende trives og drager omsorg for sig selv, kan de bedre drage omsorg for den syge samt deres øvrige familie
Kurset består af 12 intensive mødeaftener a 2 t (19.00 – 21.00) med max.10 pårørende. Deltagerne får udleveret en mappe samt diverse kursusmateriale og skemaer, som giver mulighed for refleksioner mellem møderne. Fra kursus start og et ½ år efter kursus afslutning kan deltagerne kontakte kursusleder pr. tlf./mail, for at sikre forankring af det på kurset indlærte. Deltagerne vil få mindst 3 coachingsamtaler pr. telefon af kursusleder.
Startdato og klokkeslet: Vi starter så snart vi har fået samlet mindst 8 – max. 10 deltagere i Køge. Møderne starter kl. 19.00 og varer 2 timer.
Køge holdet vil være om mandagen. Umiddelbart mødes vi hver uge, men hvis det er for meget for deltagerne, ændrer vi, så det kun bliver hver 14. dag – holdet starter med at aftale dette.
Pris: Kurset er gratis, men vi vil meget gerne at I er/bliver medlemmer af Bedre Psykiatri.
For yderligere oplysning Kontakt kursusleder Coach og Psykoterapeut Anette Dahl Høm (mail Anette@sydkysten-psykoterapi.dk eller mobil 40 53 20 52).
Møderne afholdes:
Køge holdet: Sundhed, Træning og Rehabilitering, Velfærdsforvaltningen, Rådhusstræde 10C, Køge. Undervisnings lokale B, 2. sal.
Møderne er støttet af Velliv Foreningen
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto